AGF: Fan har doneret 100.000 kroner til klubben og skal bisættes i AGF-trøje

Primary tabs

Sports
Shariff: 

AGF: Fan har doneret 100.000 kroner til klubben og skal bisættes i AGF-trøje

Lars Langkilde skrev AGF ind i sit testamente

Lørdag formiddag bliver Lars Langkilde bisat fra Tamdrup Kirke ved Horsens. Lars Langkilde var stor AGF-fan og vil være iført sin hvide AGF-trøje på den sidste rejse.

Han døde fredag 9. november efter længere tids sygdom og har testamenteret 100.000 kroner til sin favoritklub. Det oplyser AGF på sin hjemmeside.

I 1980'erne lavede han lokalradio om AGF og fungerede som en slags presseansvarlig i klubben. Han var desuden annoncør i kampprogrammet, aktionær i AGF Kontraktfodbold A/S og en af anpartshaverne, der i 2004 var med til at hente den svenske stjernespiller Tobias Grahn til Aarhus.

Efter han blev pensioneret som lærer, hjalp han med integrere nye udenlandske spillere.

"Han hjalp vores islandske og georgiske spillere til rette med at få hverdagen til at fungere, og han havde sprogundervisning med dem," fortælles AGFs pressemedarbejder Bo Jensen.

Det seneste år var han ramt af en aggressiv kræftsygdom. I juli fik han besked om, at han kun havde få dage tilbage at leve i, men han tog kampen op og var for syv uger siden forbi Fredensvang for at se det nye klubhus, oplyser AGF.

von: 
Steffen Landsberg